Handy Maskinflytning A/S har specialiseret sig i at flytte produktionslinjer af større og mindre karakter, og har udviklet et patenteret system, der garanterer 100 % sikkerhed og nøjagtighed i hele flytteprocessen.
Vi ved at hvert minut tæller. Jo længere tid jeres produktion er ude af drift, jo flere produktionstimer går I glip af!
Derfor har vi udviklet et system, der gør os i stand til at flytte store, komplekse produktionslinjer på helt ned til én enkelt arbejdsdag. Vi minimerer ”nede-tiden” mest muligt, og kan desuden udføre arbejdet udenfor normal arbejdstid, således at I helt undgår mistede produktionstimer.
Læs mere om hvilke typer flytninger vi tilbyder:
Vi hjælper dem, der har købt nye maskiner, hvor der mangler mere plads på gulvet. Sammen finder vi en løsning, der giver mere plads, eller en mere effektiv arbejdsgang. Vi kan hjælpe uanset om det drejer sig om en maskine, der skal vendes 180 grader eller flyttes over i et andet lokale.
Vi hjælper dem, der skal flytte produktionslinjer ud af huset. Vi hjælper under hele processen fra demontering, opmærkning og flytning, til genmontering af alle typer maskiner og produktionslinjer.
Kontakt os i dag for en uforpligtende snak om jeres forestående flytning. Vi kommer gerne ud og besigtiger forholdene og giver et uforpligtende tilbud på en sikker løsning.
Vores system er patenteret i hele Skandinavien, Europa og USA. Gennem mange års erfaring, tests og viden på området, har vi opnået stor anerkendelse i branchen. Vores kunder har stor tillid til os, og betror os således deres mest komplekse opgaver.
Hver gang vi kommer ud til en opgave, medbringer vi størstedelen af vores værktøj og redskaber. Det sikrer, at vi kan løse langt størstedelen af opgaverne med det samme.
Vores flytningsproces er helt unik for branchen, da vi flytter produktionsmaskinerne uden hverken at demontere eller skille maskinen ad. Det minimerer ”nede-tiden” for produktionen og holder omkostningerne ved flytningen nede på et rimeligt niveau.
Når vi skal flytte en maskine eller produktionslinje, bygger vi oftest en specialdesignet bro rundt om og under produktionsmaskinen, der gør os i stand til at løfte maskinen lige op over overfladen. Derudover bruger vi luftpuder, som vi lægger ind under maskinen og som helt fjerner friktionen på gulvet. Ved luftpudeflytning forbliver jeres sarte epoxy gulve og linoleumsgulve i samme stand.
Dermed bliver ét ton omdannet til ét kilo, der gør det væsentligt nemmere at håndtere og flytte maskinen til den nye position.
Ved at flytte hele maskinen på én gang, kan man helt undgå at demontere maskinen, hvilket minimerer produktionstab. Ved at flytte styreskabet i samme moment, sparer I både el og teknisk demontering og montage samt en ny kalibrering. Dette sikres gennem vores patenterede rammesystem.
Vi tilbyder desuden lasernivellering for at sikre, at maskinen står 100 % i niveau efter endt flytning.
Ved demontering og flytning ud af huset, benytter vi vores eget udviklede opmærkningssystem med farvekoder, for at sikre at alle moduler atter bliver monteret det rigtige sted – med 100 % nøjagtighed.
Vi flytter alle typer af maskiner. Ingen maskine er for lille eller stor. De længste maskiner vi hidtil har flyttet er op til 57 meter lange, og har op til 250 m2 overflade. Disse maskiner kan vi enten flytte på én gang eller demontere og skille ad i mindre dele, inden de flyttes.
Vi har specialiseret os i at håndtere yderst komplekse maskiner, der er unikt fremstillet til vores kunder. Vi ved at disse maskiner er af stor værdi for vores kunder - og ofte også uerstattelige. Derfor er alle flytninger for os af højeste prioritet, og bliver udført med største præcision og nænsomhed.
Vi har specialiseret os i at flytte alle typer af medicinalmaskiner – store som små - fra én position til en anden in house, eller eksternt fra én location til en anden. Vi er eksperter i renrumsflytninger, da vi kun arbejder med afsprittede værktøjer. Vi bruger altid lukkede flyttebiler, der sikrer de bedste transportforhold for maskinerne.
Vi har blandt andet flyttet maskiner til fremstilling af stomiposer og insulinpenne, pakkeanlæg og komplekse maskinanlæg på flere hundrede m2 i tæt samarbejde med supervisorer fra leverandør og modtager.
Hvis vores kunder ønsker det, kan alt materiel afsprittes før brug i renrumsmiljøer. Det gør vi for at garantere en 100 % ren flytning. Til formålet bruger vi blandt andet sprit og fnugfrie afspritningsklude.
Vi kender levnedsmiddelbranchen særdeles godt og har stor erfaring med flytninger af maskiner til fremstilling af fødevarer. Vi sikrer en 100 % ren flytning, der foregår hurtigt og effektivt, således at produktionstabet holdes på et minimum.
Vi er vant til at håndtere unikke produktionsmaskiner og kan forestå flytning af både mindre produktionsmaskiner og større produktionslinjer til fremstilling af f.eks. pålæg.
Før forsendelser eller ved opbevaring over længere tid tilbyder Handy Maskinflytning A/S indpakning i træemballage og spærrefolieposer med fugtføler og tørstof indlagt.
Vi sørger for klargøring af maskiner til forsendelse til hele verden. Vi nedpakker maskiner og gør dem klar på lastbiler, så de kan sendes ud af landet. Dette gøres ofte i samarbejde med tekniske folk fra modtagerne.
Handy Maskinflytning A/S råder over opvarmede og alarmovervågede lagerhaller, hvilket giver vores kunder en sikker og diskret opbevaring. Vi opbevarer typisk maskiner i 20-fodscontainere, der står inde i vores store, moderne lagerhal.
I vores lagerhal er der plads til adskillige 20-fodscontainerer, hvor vi også råder over en loftskran. Lagerhallen er opvarmet og alarmovervåget.
Vi har forståelse for, at dine maskiner IKKE er hyldevarer! Vi ved, at vi har at gøre med unikke produktionsmaskiner af høj værdi, som ofte er unikke og uerstattelige. Vi har branchens sikreste flytning af unikke maskiner.
Vi sætter høje krav til vores samarbejdspartnere – både i forhold til kvalitet, sikkerhed og arbejdsmiljø.
Vi adskiller os på markedet ved at vi altid meget udstyr med ud på arbejdsstedet, hvilket gør os i stand til at løse opgaverne uden unødig ventetid. Vi sørger for at forberede os rigtig grundigt, før vi kommer ud til en kunde, ligesom vi aldrig påbegynder løsningen af en opgave, før der er fuldstændig klarhed over den optimale fremgangsmåde.
Vi adskiller os også ved, at vi aktivt hjælper vores kunder med både demontering og montering af maskinerne.
Vi udfører primært arbejde for danske virksomheder i medicinalindustrien og levnedsmiddelbranchen. Vi har desuden udført opgaver for både det danske, svenske, norske og amerikanske postvæsen.
Vi flytter maskiner over hele landet og ind og ud af Danmark til resten af Europa.
Adresse:
Egegårdsvej 3,
4621 Gadstrup
Telefon: 46 35 49 20
E-mail: mail@handyflyt.dk